FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | E-conomic integration

2.3.1 E-conomic som master

Du er her: Kontrolpanel > Webshop > E-conomic integration > Produktindstillinger

Overfør produkter fra E-conomic til SmartWeb


Du har i forvejen en E-conomic aftale, og dine produkter er i forvejen oprettet i E-conomic.


Det er i integrationen muligt at indstille, at E-conomic er master, når det gælder produktoprettelse. Hele grundtanken i at have E-conomic som master er, at produktdata som titel, priser mv. holdes ajour i E-conomic.

Det er vigtigt at forstå, at hvis du indstiller E-conomic som master, så ændrer du i hele flowet for, hvordan E-conomic integrationen fungerer. Det er essentielt at forstå, at integrationen på denne del er baseret på webhooks kald. Dvs. det har ikke noget med det almindelige flow at gøre.

Det er også meget vigtigt at forstå, at der er grundlæggende forskelle på et varekort i E-conomics administration og et i SmartWebs administration. I E-conomic findes der et beskrivelsesfelt på et produkt, i Smartweb er der tre:

  1. Lang produktbeskrivelse: Produktets hovedbeskrivelse. Vises på varekortet på din webshop.
     
  2. Kort produktbeskrivelse: Produktets indledende beskrivelse. Vises på varekortet på din webshop.
     
  3. Liste produktbeskrvelse: Produktets listebeskrivelse: Vises i produktkategorien på din webshop.


I E-conomic er der kun et felt til produktbeskrivelse:

  1. Produktbeskrivelsen i E-conomic er bundet sammen med listebeskrivelsen i SmartWeb.

     

Sådan kommer du i gang:

 

  1. Indstil i SmartWeb at produkter skal overføres fra E-conomic til SmartWeb.
     
  2. Indstil hvilken produktkategori dine produkter skal oprettes i i SmartWeb. (opret eventuelt en skjult produktkategori, som du kan fordele dine E-conomic produkter fra)


     
  3. I E-conomic opret følgende webhook kald:

    • Type: Vare opdateret
    • Navn: Valgfri tekst
    • URL: Indsæt https://webhooks.smartweb.dk/webhooks.php?
    • Sendte data: Indsæt type=productSync&username=xxxx&password=yyyy&number=[NEWNUMBER]&onumber=[OLDNUMBER]

      Vær opmærksom på, at xxxx er sw-numret på din løsning og yyyy er integrationskoden angivet under dit e-conomic kontrolpanel i webshoppen.

      Dette webhook sørger for både at oprette nye produkter fra E-conomic i SmartWeb og for at opdatere produkterne "live" i webshoppen, så snart de er ændret i e-conomic. (Der kan opstå 1-2 minutters forsinkelse)
       
  4. I SmartWeb > Kontrolpanel > E-conomic integration > Nulstilling vælg "Nulstil alle produkter" > Gem.
     
  5. Afvent at dine produkter overføres fra E-conomic. Der overføres følgende data:
    • Varenummer
    • Produktets titel
    • Liste beskrivelse (beskrivelse i E-conomic skrives i Liste beskrivelsen i SmartWeb)
    • Pris
    • Vejledende udsalgspris
    • Enhed
    • Stregkode / EAN nummer
       
  6. I SmartWeb tilføj lang og kort beskrivelse på dine produkter.
     

Hvis du i fremtiden ændrer eller oprettet et produkt i E-conomic, sørger webhooket for at opdatere eller oprette produktet i SmartWeb.


Hvad hvis jeg allerede har oprettet mine produkter i SmartWeb?

Hvis du allerede har oprettet dine produktet i SmartWeb, bliver disse ikke automatisk synkroniseret med E-conomic, når du indstiller, at E-conomic skal være master. Du har derfor to muligheder for at få skabt link mellem produktet i SmartWeb og E-conomic:

  1. Aktiver "Overfør alle produkter fra E-conomic". Produkterne flyttes ikke fra den produktkategori, som de allerede ligger i i SmartWeb. 
  2. I E-conomic: kør webhook kald på produktet: vare opdateret.


 

Jeg vil gerne selv styre, hvilke produkter der overføres fra E-conomic til SmartWeb

Det kræver:

  1. Overfør alle produkter fra E-conomic til webshop skal IKKE aktiveres.
  2. Webhooket "Vare opdateret" er IKKE aktiveret i E-conomic.


Når et produkt skal overføres fra E-conomic til SmartWeb, skal webhooket køres manuelt.

Lagerantal
Vær opmærksom på, at der kun overføres lagerantal, hvis du har aktiveret lagersyring og opsat det. Det kan du læse mere om her.